De døve har det hårdt

De døve har det hårdt

I Grønland føler de døve sig omsorgsvigtet fra myndighederne, nogle af dem mener at det ville være nemmere for dem at flytte fra Grønland.

 

 

 

–   At være døv her i landet er rigtig hårdt, nogle gange har jeg bare lyst til at rejse herfra. Det siger Rosa Bidstrup med håndtegn. Rosa er 47 år og bor i Nuuk.

I Grønland er der ca. 60 døve mennesker ifølge IPIS’s tal.

 

Det at være medborger i et samfund,hvor forholdene for een er rigtig dårlige, er hårdt. Servicen fra kommunen er virkelig ikke tilfredsstillende, selv service fra medierne er dårlig.

Når man prøver at få informationer om de døves forhold hos kommunen, bliver man henvist til Handicapafdelingen,og heller ikke dér ved medarbejderne, hvem de skal henvise til. Der er ikke en speciel tolk, som kan hjælpe de døve, når de henvender sig til kommunen. Når den døve vil henvende sig, er han/hun nødt til at tage sin samlever eller en ven med, hvis de har mulighed for det.Rosa genkender problemet.

Annonce

 

– For tre år siden henvendte jeg mig til kommunen omkring min sygdom, fortæller Rosa med tegnsprog. Men da det viste sig at være spild af tid, fordi ingen kunne hjælpe hende, har Rosa ikke henvendt sig igen.

 

 

 

Kommunen reagerer ikke

 

Rosa bor i en bygning med flere etager, hvor hendes lejlighed ligger på 3. sal, og hendes bolig er ikke egnet til døve. Hun kan ikke høre dørklokken når den ringer, fordi hun er døv, hun kan heller ikke høre noget, hvis der skulle komme brandalarm i bygningen. Hendes bolig er også så gammel, at den har brug for renovering.

A/S INI, som er ansvarlig for hendes bygning, har ellers været forbi hos hende for at se på fejlene, men fordi hun er døv kunne hun ikke høre dem, da de bankede på døren. Rosa har ellers klaget til kommunen for et par år siden, for at få skiftet dørklokken med et lys der blinker, når der er nogen der vil besøge hende. Men det er endnu ikke lykkedes hende at få en dørklokke med lys. Samtidig har Rosa ellers også bedt om en alarm klokke, der vibrerer i stedet for at ringe, da hun har et arbejde, hvor hun skal møde til tiden. Det har hun heller ikke fået endnu.

 

Rosa søger selv arbejde, fordi hun ikke vi ende som førtidspensionist. Det er tre år siden at Rosa henvendte sig om sin bolig. Dengang bad hun ellers også om en vejledning omkring arbejdssteder, der er egnet til døve. Her har der heller ikke været nogen reaktion fra kommunens side.

 

Vi har opsøgt kommunens handicapafdeling omkring sagen. Men de fortæller os, at de har så mange sager, og at de er nødt til at tage dem i rækkefølge. Kommunen kunne heller ikke udtale sig omkring enkelte sager.

 

 

 

 

Medierne forskelsbehandler

 

Ifølge den aftale som KNR har med selvstyret, burde de ellers servicere hele befolkningen, uden at lave forskelsbehandlinger. Det skal forstås på den måde, at lige meget om man er døv eller har et andet handicap, har man også ret til at modtage medieservice ligesom alle andre. Men det er meget vanskeligt når man er døv.

 

 

–     De fleste aftener har jeg ikke kræfter til at prøve at følge med i Qanorooq, forklarer Rosa med tegnsprog.

De døve har ikke mulighed for at følge med, når den direkte Qanorooq bliver udsendt, dels fordi de ikke kan høre den og fordi der ikke er tekster i udsendelsen. Deres eneste mulighed er, at de kan prøve at følge med, når den bliver genudsendt kl.21, hvor der er undertekster, og selv det kan være svært at følge med.

 

– Min læseevne bliver meget langsom når jeg er træt, derfor kan jeg ikke følge med i nyhederne. Fortæller Rosa med tegnsprog.

Rosa arbejder som rengøringsdame fra morgenstunden, derfor er hun meget træt klokken 21. Og når hun endelig når at se det, er det meget besværligt for hende at læse underteksterne.

KNR’s direktør Karl-Henrik Simonsen medgiver at KNR ellers kunne ansætte en tolk, der kunne oversætte nyhederne til tegnsprog. 
– Jeg kunne egentlig godt fyre en ansat og hyre en tolk hvis jeg ville, siger KNR’s direktør Karl Henrik Simonsen

Men han synes ikke, det er det rigtige tidspunkt at gøre det nu. Selvstyret bliver ved med at nedskære tilskuddet til KNR og det skaber også problemer, fortæller han.

Sådan ser tilskuddet fra landskassen fra 2014 – 2018:

 

2014 70.779 (mio.)

 

2015 68.077 (mio.)

 

2016 67.579 (mio.)

 

2018 66.4 (mio.)

 

Siden 2014 er tilskuddet til KNR mindsket med 2.702 mio. Selvom der således har været markante nedskæringer, har man ikke fyret nogle medarbejdere. Men samtidig bliver medarbejdernes løn højere og højere. Derfor har KNR erkendt, at de må prioritere, og de døve skal ikke forvente at der snart kommer forbedringer for dem fra KNR’s side.

 

–     Desværre kan jeg ikke realisere at ansætte en tolk til døve, siger direktøren.

For Rosa er dette forskelsbehandling.

 

– Fordi jeg ikke bliver behandlet som andre mennesker, føler jeg at jeg bliver forskelsbehandlet, fortæller Rosa med tegnsprog. Og netop derfor har Rosa ofte tænkt på at rejse fra sit land.

 

 

De døve er omsorgssvigtet

 

Der er omkring 60 døve mennesker her i Grønland, hvoraf 13 af dem bor i Kommuneqarfik Sermersooq. Man har ikke tal på hvor mange døve beboere der bor i Kommune Kujalleq, og det erkender kommunens handicap afdeling.

 

– Vi har ikke præcise tal på døve, de står kun som handicappede uden en specificering af handicappet, siger de.

 

I Sermersooq Kommune er der ikke en tolk til døve. F.eks. hvis Rosa vil henvende sig akut, skal hun henvende sig til IPIS på forhånd for at få hjælp. Ved at henvende sig til IPIS kan hun få hjælp af døvekonsulenten, der kan bruge tegnsprog. Hvis hun ikke kan få fat på hjælp fra IPIS, er der ikke en specialiseret tolk i kommunen.

 

– Jeg kan hjælpe til, hvis der er booket tid i forvejen, fortæller døvekonsulenten fra IPIS. Dog har hun rigtig meget arbejde ved siden af på sit job, så man skal booke i god tid, med mindre det er  en virkelig akut situation.

 

 

 

Tegnsprog her i landet er alt for gamle

 

Ifølge IPIS’s tal er der 25 ud af de 60 døve, der bruger tegnsprog. Selvom at det ikke er så mange, kan de 25 der mestrer tegnsprog godt misforstå hinanden.

 

– Dem der er lidt ældre, har ikke fået et kursus for genopfriske deres tegnsprog, derfor kan de ældre og de unge have svært ved at kommunikere med hinanden .

De fortæller Lisa Marie Josefsen, som er formand for de døves forbund i Grønland – KTK.

Det er ikke kun dem, der er forvirret når de kommunikerer, Lisa Marie har også et tæt sammenarbejde med Dansk Døve Landsforbund (DDL), og når hun kommunikerer med dem, kan hun selv blive forvirret.

 

– I Danmark bliver tegnsproget opdateret af og til, men her i landet har det altid været det samme. Derfor kan det være svært nogle gange, forklarer Lisa Marie.

For at undgå disse misforståelser, bør de døve samles oftere, mener formanden af KTK. Men på grund af mangel på sponsorater, har det ikke været muligt at holde disse samlinger, fortæller Lisa Marie.

Der er i alt 6 medlemmer af bestyrelsen i forbundet KTK.  Formanden Lisa Marie Josefsen er i Nuuk ligesom KTK´s sekretær. Kassereren samt tre andre medlemmer er i Sisimiut, to i Qaqortoq og een i Tasiilaq.

 

 

Formål som man vil realisere

 

KTK har fremtidige planer om at samarbejde med TelePost, om at give billigere adgang til internettet for de døve, der bor ude på kysten. Det kan gøre det nemmere for de døve at kommunikere med hinanden, uden at skulle rejse fra deres by.

 

– Vores mål er at opdatere de gamle tegnsprog vi har nu , så vi kan kommunikere uden at misforstå hinanden. Hvor dem der bor på kysten kan lære det, uden at måtte forlade deres by. Altså via internettet, fortæller formanden for KTK Lisa Marie.

 

– Hvis det kan lykkedes, kunne man også hjælpe de døve familiemedlemmer med at lære tegnsprog. Grunden til at vi vil gøre det, er at kommunerne ikke giver støtte til familiemedlemmerne, når de døve vil holde samlinger. KTK plejer ellers at søge til diverse fonde. men til ingen nytte.

 

– Nunafonden har engang givet støtte til at indkøbe mobiltelefoner, der egnet til døve, for at forbedre kommunikationen, forklarer Lisa Marie. Det var dog ikke den store succes, da de lidt ældre har svært ved at bruge en mobil telefon, samt at internetforbindelsen er rigtig dyrt ud på kysten.

 

 

Rosa på sit arbejdsplads Aaqa.

 

 

Rosa i dag

 

Rosa arbejder i dag som rengøringsdame i Aaqa, hvor hun arbejder 40 timer om ugen. For Rosa er det meget vigtigt at hun ikke ender som førtidspensionist, derfor arbejder hun rigtig hårdt.

 

– Fordi jeg ikke har en uddannelse, og skal kunne betale mine regninger, har jeg ikke råd til at have internet, fortæller Rosa med tegnsprog. Derfor kan Rosa ikke følge med i nyhederne via internettet. Og hun har heller ikke planer om at henvende sig til kommunen igen, fordi hun ikke får den hjælp og assistance hun har brug for.

 

 

Kig på link: http://www.hoeretab-info.dk/cochlear-implant-ci/hvad-er-et-ci/

 

 

 

Annonce