HVAD ER KULTUREN FOR DIG?

HVAD ER KULTUREN FOR DIG?

Vi spørger folk om:
HVAD ER KULTUREN FOR DIG?

ANU UNA deltog i et formiddagsseminar da erhvervsfolk, kunstnere og politikere var i dialog med Nunatta Isiginnaartitsisarfia, NAPA, Nuuk Kunstmuseum, Katuaq og Sermersooq Business Council. Vi har spurgt folk, som vi har mødt, om kulturen.

 

Nunatta Isiginnaartitsisarfia inviterede politikere, kunstnere, og erhvervslivet til møde omkring udviklingen af den grønlandske kultur. Det skete til et formiddagsseminar i Nuuk i samarbejde med NAPA (Nordens institut i Grønland), Nuuk Kunstmuseum, Katuaq og Sermersooq Business Council. Man diskuterede blandt andet hvordan kan kan udnytte hinandens kompetencer bedst muligt. Og prøvede at besvare disse spørgsmål i en fælles debat:

»..Hvordan kan vi komme fra produkt til proces og fra støtte til investering? Hvad skal der til for at vi tør at satse på kulturen som en reel værdi, og se på den som en mulig eksportvare? Hvis kulturaktørerne og erhvervslivet begynder at indgå nye, kreative partnerskaber, som kommer begge parter til gavn, er der så nogen begrænsning på, hvor langt vi kan nå?«

ANU UNA stillede spørgsmål til forskellige deltagere, om hvad den grønlandske kultur er, og hvordan den blive mere synlig for at tiltrække flere turister.

 

Annonce

Lisbeth Karline Poulsen, kunstner:
ANU UNA: Hvad er kultur for dig?
For mig er Grønlands kultur autentisk, men besidder også en form for en kvalitet. Kultur kan have mange nuancer. Det kan være helt fra minoritetsgruppers udtryk, til små tegninger, store værker og monumenter, så man skal også huske alsidigheden i det. Ud over det, så er det et afsæt for identitet, sprog, debatter, læring og viden.

ANU UNA: Hvad »indeholder« kulturen?
Jeg synes det er en grundsten, vi har brug for, fordi Grønland tit bliver undermineret. Man kan ikke støtte kultur og kunst nok, fordi det kan afføde mange nye idéer, tværfaglighed og projekter for én selv. Det er det, der giver farver. Man skal have troen på det, og have mere samarbejde med kunstnere og satse meget mere. Det bliver nemlig ikke prioriteret nok. Vi kan bruge det i så mange sammenhænge. Vi har så mange ressourcepersoner, som vi kan tage fat på og arbejde med.

 

 

Nivi Christensen, Museumsleder i Nuuk Kunstmuseum:
Kultur er rigtig mange ting. Kultur er hvordan vi spiser, hvordan vi er sammen. Kultur er den måde vi hygger os på. Når vi har det sjovt, når du sætter dig ned og ser fjernsyn. Når vi går på Kunstmuseet og oplever et eller andet. Det er også alt mulig andet. Det er også den måde vi er med hinanden på. Jeg tror egentlig, at det vigtigste er, at kultur er den ting som skaber vores vores samfund. Det er det, der ligger grunden for vores samfund. Det bestemmer om vi har det godt, eller vi har det dårligt. Det er det, som betyder, om vi kan lære hinanden at kende rigtigt at kende og hvordan vi møder andre mennesker. Om vi siger hej og goddag, eller om vi bare ignorerer dem og går videre. Det er en del af vores kultur. Så for mig er kultur mange ting og i det grønlandske samfund er kultur også at vi er åbne.

ANU UNA: Hvordan kan vi bruge kulturen i forhold til turisme?
I forhold til turisme er det åbenlyst at bruge blandt andet vores åbenhed i Grønland, så vi også brander det. Men jeg synes det er mere interessant at tale om, hvordan vi fra kulturens side, kan være med til at skabe iværksætteri. Hvis vi får skabt en fornemmelse af at vi er gode til at starte ting, »Hey, hvor er vi dygtige til at gå i gang med noget.« Så tror jeg vi kan få flere iværksætter og virksomheder. For vi skal nødvendigvis ikke tænke den anden vej. Vi skal nødvendigvis tænkte at virksomhederne støtte kulturen. Vi skal også tænke lige så meget på at kulturen kan være med til at skabe grundlag for god vækst i samfundet.

ANU UNA: Mangler vi flere der støtter kultur i Grønland?
Jeg synes at vi kan altid blive bedre og skabe en fælleskabsfølelse. Jeg synes at der er tit splittelse, både i Nord, Syd, Øst og Vest, imellem folkeslag i Grønland og imellem sprog. Så jeg synes at kulturen er det sted, hvor vi kan skabe et grundlag for at vi har mange ting til fælles. Vi elsker at være sammen, vi elsker kaffemik. Det er en del af vores kultur, og hvis vi holder fast i at kultur ikke kun er sprog, trommedans eller et eller andet, men at det er det hele, at det noget vi er sammen på. Så tror jeg, at vi kan blive et bedre samfund.

ANU UNA: Hvad er unikke ved folk i Grønland?
Jeg synes at vi er unikke på mange måder. Vi er unikke fordi vi smiler. Vi siger goddag i bussen, vi hilser på hinanden på gaden. Vi inviterer folk ind i vores hjem, som vi ikke kender. Vi har en kunstner boende på en kunstmuseum som er blevet inviteret hjem til folk til middag allerede. Den der hjertevarmhed, som vi kan – hvis vi vil, så kan vi nok vise den, og den er absolut en unik ting. Så er det unikt at vi midt i vores by har kultur og kunst, og at vi midt i vores by også har natur alle vegne. Det er en del af vores kultur.

 

 

Julia Pars, direktør i kulturhuset Katuaq:
Kultur for mig, det er oplevelser mellem mennesker. Det kan være private oplevelser og kommunikation mellem mennesker. Men det kan også være oplevelser, man betaler for eller noget man oplever gratis.

ANU UNA: Hvad kan vi bruge kulturen i forhold til turismen?
Kulturen kan bruges rigtig meget. Det er jo en af de ting, som turister rejser langt for at opleve. Hvis vi sammenligner med det europæiske storbyer eller amerikanske, så er der forskellige kultur elementer her, der også trækker folk til.

ANU UNA: Hvad mangler vi i forhold til at fremme kulturen mere?
Jeg er jo rigtig glad for at der var nogen i sin tid, der havde visionen og drømmen om at skabe Grønlands eget kulturhus. Jeg tror, at man engang imellem skal sætte sig sammen og brainstorme, om hvad turister fra udlandet, men også fra andre byer, kan komme hertil for at opleve. Altså nogle menneskeskabte oplevelser. Vi har jo en storslået natur i forvejen. Nu er det måske tid til at promovere noget som mennesker har skabt.

 

 

Hans Peder Kirkegaard, Kisserup Arctic:
Kultur er næsten alt. Det kan være to ting, hvis jeg tænker akademisk eller identitetsmæssigt. Det kan være måden vi tænker på, mere end alt det om kajak, ulo osv.

ANU UNA: Hvad tænker du om kultur, når vi tænker på turister?
Det kan da sagtens være at følge fangere og fiskere i deres hverdag. Hvis man kommer fra New York og er sammen med en fisker eller fanger, oplever man en helt anden kultur. Det kan sagtens bruges i forhold til turismen.

ANU UNA: Hvad mangler Grønland at gøre i forhold til at fremme kulturen mere?
– Vi mangler flere valgmuligheder der kan være med til at forbedre vores vækst. Noget som en turist vil betale for at opleve.

 

 

 

 

 

Nina Skydsbjerg Jacobsen, selvstændig erhvervsdrivende, PANINOIR:
Kultur er et frirum, for kreative mennesker til at udtrykke sig selv med den bagage de har med og den historie, som de gerne vil fortælle. Det kan være teater, musik, film og alt muligt.

ANU UNA: Hvad tænker du når du tænker på grønlandsk kultur?
Jeg tænker på mange ting på én gang, fordi at det er jo sådan lidt normalt med trommedans og de her ældre former for kultur. Men jeg synes også at der mangler det at se kulturen fra flere sider. For Grønland har udviklet sig meget, så vi behøves ikke kun at hvile ved ulo’er og qajaq, da kulturen er ret global. Den udvikler sig med resten af verden. Det er rigtig godt at koble kulturen sammen med turisme. At vi sælger os selv lidt mere, på alt det vi faktisk kan rent kreativt. At man kan komme til Grønland og få rigtig mange opgaver igennem kulturen og koble det sammen med turisme. Så tror jeg at man kunne tiltrække et rigtig stort segment herop. Tag til Grønland og få nogle flere oplevelser. Ikke kun med naturen, men også med menneskerne.

Annonce