»Jeg mødte folk i hytter lavet af bambus træer«

»Jeg mødte folk i hytter lavet af bambus træer«

Tina Egede oplevede mange ting i Laos. Et land i Asien med knap 7 millioner indbyggere. Hun pakkede sine ting og begyndte at rejse rundt, siden sommeren 2015. I det sidste nummer af ANU UNA, kunne man læse om hendes oplevelser i Tokyo, Japan. I dette nummer kan I blandt andet læse om gademad, at sove med fremmede, trafikulykker og de grønne omgivelser i Laos.

 

 

Ankomsten til Laos

 

Jeg vil med glæde introducere jer til landet, jeg har forelsket mig i, og som jeg allerede har planlagt at besøge igen i fremtiden. Landet er Laos med en befolkning på knap 7 millioner. Det ligger i Sydøstasien med nabolande som Thailand, Burma, Vietnam og Cambodja. Den berømte Mekong flod flyder gennem Laos. Her vil man støde på ris marker, buddhist templer og venlige og smilende mennesker.

 

 

Jeg rejste fra Tokyo til Laos’ hovedstad Vientiane, i slutningen af august 2015. Da jeg stod af flyet, kunne jeg med det samme se en forskel fra Tokyo. Lufthavnen er lille og snavset. Vagtmænd med uniformer stod lænet mod væggen og holdte øje med folk, der lige var ankommet. Der var fluer som fløj rundt om mig, da jeg afleverede mine papirer til sikkerhedsdamen, med min tunge rygsæk på min ryg og taske i hånden. Jeg svedte og var nervøs over at skulle møde en helt ny verden. For at være ærlig fik jeg et mindre nervøst sammenbrud ved mellemlandingen i Bangkok. Jeg var jo på vej til en helt ny verden og var fuldstændig alene.

Annonce

 

 

Lærte nye ord

Landsbyerne i Laos var de mest interessante for mig. Jeg havde lyst til at møde de lokale folk og eventuelt snakke med dem. Jeg befandt mig ikke længere i den moderne verden. Nogle lokale bor i hytter lavet af  bambus træer og blade. Elektricitet og rindende vand er ikke en del af deres hverdag. De fleste lever af at sælge ris og grøntsager. I gaderne er der mange små butikker som sælger æg, små pakker af sæbe, billige cigaretter, flaskevand og andre dagligvarer. Folk i Laos er venlige og siger pænt »Sabaidee«, som betyder hej. At hilse på deres sprog, får én til at smile fordi endelsen »dee«, automatisk får smilebåndende til at trække. Jeg fik hurtigt lært at tælle fra 1 til 10, hvordan man spørger om prisen og hvordan man siger tak. »Kopchai« er tak og hvis du er meget taknemmelig er det »kopchai lalai.«

 

 

I gaderne er der mange små butikker som sælger mad. Privat billede.

 

 

Laveste læsefærdighed i Sydøstasien

 

Senere fandt jeg ud af at cirka 50 procent af befolkningen er Lao, mens resten er små stammer, F.eks. Hmong, Khmou og Tai. Normalt har stammerne deres eget sprog og dialekt. På grund af sprogforskelligheder, har visse landdistrikter ingen skoler. Landets læsefærdighed ligger på 73 procent og har den laveste læsefærdighed i Sydøstasien. Grønland har en læsefærdighed på 99 procent ifølgeemu.dk. Skolerne bliver bygget i buddhist templer i landdistrikterne, hvor munke arbejder som lærere. 44 procent af skolerne er blevet bygget færdige og mindre end 15 procent har elektricitet og rindende vand. Skolerne i de større landsbyer, har svært ved at finde lærere, da de nuværende lærere klager over manglende løn. Kun en tredje del af børnene i Laos går i skole.

 

Jeg fik snakket med en ung uddannet Lao mand i Vientiane og han fortalte mig, at kun en tredje del af eleverne der fuldfører folkeskolen, fortsætter deres uddannelse i universitetet. Kun en tredjedel videreuddanner sig i én af Laos’ fem universiteter eller i nabolandene. Når man ikke vælger at videreuddanne sig, bliver man i landsbyen og arbejder. Han siger at det er et stort problem, da regeringen ikke fokuserer på uddannelse. Der er dog organisationer som prøver at udvikle uddannelsesmulighederne i landet.

 

 

Trafikulykke

 

Jeg tilbragte min tid i den nordlige del af Laos. Vientiane, Luang Prabang, Louang Namtha og Huay Xai. Jeg rejste kun rundt med bus fra by til by. Jeg husker tydeligt min første bustur fra Vientiane til Luang Prabang. Vi var i en minibus med ubehagelige sæder. Vejen var ujævn, fordi den ikke var asfalteret. På intet tidspunkt kunne jeg sidde tilbage og slappe af, fordi vi drejede fra højre til venstre eller venstre til højre, hver tiende minut. Vi kørte forbi to motorcykel ulykker. Den ene så ikke voldsom ud og der var ikke nogen der kom til skade. Men synet af den anden, er noget jeg aldrig vil glemme. En ældre mand sad på midten af vejen med en yngre mand i armene og jeg kunne høre hans højlydte gråd. Den yngre mand lå helt stille med lukkede øjne. Det mindede mig om, at jeg altid skal passe på i Asiens trafik.

 

 

At sove med fremmede og spise gademad

 

Jeg blev introduceret til backpackerlivet i Laos og utallige gange boede jeg i billige gæsthuse med ulækre og beskidte badeværelser, hvor jeg sov på en madras med fremmede i samme rum. Nogle gange var jeg heldig at finde couchsurfere, som kunne tilbyde mig en seng i et par nætter. Couchsurfing er en hjemmeside for rejsende, som tilbyder en sofa eller seng, til andre rejsende uden betaling. Jeg mødte unge og ældre mennesker, som har været ude at rejse i årevis, eller blot et par uger. Jeg spiste gademad og næsten aldrig i en restaurant. Der bliver ellers frarådet at spise mad fra gaden. Dog kan jeg fortælle at gademadssælgerne, laver de bedste lokale retter. Man skal bare være opmærksom på hygiejnen. Maden er meget billig! Den normale ret er sticky ris med krydret kylling eller bambus, som jeg glædeligt spiser med hænderne.

 

 

Vandring gennem landsbyer

 

Turist attraktionerne var de sidste steder jeg ville tage til, for jeg har lært at man ikke oplever den lokale kultur på den måde. Der var en dag i Luang Prabang, hvor jeg sejlede til den anden side af Mekong floden. Det kostede kun 4 kr. for en billet med færgen. Færgen er lille i forhold til færgerne i Danmark, og der var plads til fire biler og omkring 40 personer. Turen tog 10 minutter, gennem den 500 meter brede Mekong flod. Jeg gik en tur gennem 4 eller 5 landsbyer, der var spredt ud og havde ris marker i baghaven. Det der overraskede mig var, at jeg var den eneste udlænding i området. Jeg så ikke en eneste udlænding, kun lokale folk udenfor deres huse eller i markerne. Det var smukt! Grønt overalt. Ingen luftforurening. Børnene legede med deres flipflops ude på jordvejene. De voksne vaskede deres tøj eller lavede mad. De stoppede med det de lavede, når jeg gik forbi dem og hilste »sabaidee« med vinken og det største smil. Selvom solen var varm og jeg kunne mærke min solcreme ikke virkede mere efter et par timers gåtur, nød jeg hele turen. Det efterlod mig med en trang efter flere oplevelser og jeg vandrede en del og sejlede endda med kajak i min tid i Laos. Jeg overnattede også i en hytte ude i junglen, uden elektricitet eller rindende vand.

 

 

 

Loas. Privat billede.

 

 

Næste stop

 

Jeg kunne have blevet i Laos, men min nysgerrighed over andre lande var for stor. Planen var Vietnam efter Laos, men én af de erfaringer jeg lærte under rejsen var, at man ikke skal planlægge måneder før. Man skal i stedet tage impulsive beslutninger. Den næste destination er mod sydvest. Læs mere om det næste gang.

 

Annonce