»Jeg har aldrig været så nervøs før, som da jeg skulle igennem sikkerhedskontrollen i lufthavnen«

»Jeg har aldrig været så nervøs før, som da jeg skulle igennem sikkerhedskontrollen i lufthavnen«

Tina Egede pakkede sine ting i Nuuk og begyndte at rejse rundt siden sommeren 2015. Hun er blevet blogger i ANU UNA siden december 2015. Hun har taget læserne med til Japan, Laos, Burma, og Malaysia. Denne gang kan du tage med til Australien og læse om hendes spændende oplevelser.

 

Mens jeg var i Malaysia ansøgte jeg om working holiay visum i Australien, som vil give mig 1 års arbejdstilladelse. Jeg skrev at jeg havde penge nok til at komme ind i landet, hvilket var ukorrekt. Efter otte timers flyvetur fra Kuala Lumpur til Melbourne med min trofaste rygsæk, bankede mit hjerte stærkt og benene rystede. Jeg skulle jo gåigennem sikkerhedskontrollen og få min visa tjekket. Jeg var bange for om de ville spørge om mine bank informationer og helbreds informationer, som jeg ikke havde sørget for, da jeg ikke havde råd til det. Passagerer som kom fra visse lande i Europa, tog en billet fra en maskine og gik igennem en sikkerheds maskine, men jeg skulle tjekkes af en person. Jeg har aldrig været sånervøs. Det tog næsten 30 minutter at stå i køen. Hvis de afviste min visa, ville jeg være fortabt. Ingen sted at tage til, endda ingen land at rejse til. Jeg prøvede alt jeg kunne for at være rolig, da jeg kom til damen bag disken. Det hele skete såhurtigt og vupti, jeg kom ind i landet!

 

Couchsurfing i en moderne verden

 

De første uger føltes underligt. Jeg var tilbage i den moderne verden, fyldt med system og meget rent. Sydøstasien var bag mig og jeg havde lært mere end jeg kunne forestille mig, både om mig selv og om andre folk og kulturer.  Jeg var heldig nok at couchsurfe (bo i et hjem og sove i deres sofa) i en ubestemt tid. Et hus med 6 folk der boede sammen. Hvert person havde en unik personlighed. Veganer, dreadlocks, tatoveringer, Sydamerikanere og ægte Australiere. Jeg følte mig meget velkommen i huset. Det var sommer i Australien da jeg ankom. 29. december 2015. Lige før nytår. Det her var min første status på facebook:

 

»Long beards, man buns, coffee, graffiti, colourful hair, roll cigarettes, earthlings no nationalities, art everywhere, laid back, beach, tattoos, parks everywhere, WINE.. overall perfect. I love Melbourne. Im in love with the place. And it makes me happy that I can stay here as long as I can, for a year.«

Annonce

 

Det var en verden hvor jeg følte mig fuldstændig hjemme, for første gang i min rejse. En verden jeg hurtig faldt for. Byen var smuk med kunst overalt og kun bymidten føltes som en storby med høje bygninger, og resten af byen var spredt ud og med natur rundt omkring. Jeg begyndte at gåmed make-up igen og var igen opmærksom påhvilke tøj jeg gik i.

 

 

 

 

Havde ingen penge at leve af

 

På denne tid havde jeg indset at jeg ikke skulle hjem i den nærmeste fremtid. Jeg skulle prøve at finde et job og et sted at bo. Det var en skræmmende tanke. Efter 6 måneders rejse gennem Sydøstasien, skulle jeg bygge et liv. Jeg havde ingen andre valg, da jeg havde ingen penge at leve af. Men tanken om at jeg var i Australien, var en fantastisk følelse. Jeg befandt mig på den anden side af verdenen! Jeg kiggede pågoogle maps nogle gange for at være sikker på, at jeg faktisk var i Australien. Stedet hvor alt er fuldstændig anderledes. Jeg havde gjort noget som jeg aldrig troede jeg kunne. Jeg havde taget et kæmpe skridt i mit liv, uden en solid plan. Et helt år kan være lang eller kort, men jeg vidste jeg ville gøre mit bedste og fådet bedste ud af det. Hvem ved hvornår jeg tager hjem igen. Nogle gange glemmer jeg, at det her ikke er normalt for en grønlænder. Hvor en person rejser uden en returbillet, til et land med det helt modsatte klima. En kultur som vi ikke lærte i skolen. Sproget jeg aldrig har hørt før.

 

 

 

Edderkopper overalt

 

Efter at have snakket engelsk som en ”baby”, kom det bag på mig at høre nogen snakke avanceret engelsk. Australiere snakker med meget accent. Det var svært at forståi starten. Hold da op, der var virkelig underlige dyr! Edderkopper overalt. Possums i altaner (pungdyr, red.). Farverige fugle flyver frit. Kænguruer hoppe gennem skove. Jeg havde hørt så meget om, at nærmest alle dyr i Australien er ude efter dig. Ud fra mine oplevelser er det sandt. Der var engang en rede udenfor mit værelses vindue, og »forældre« fuglene fløj højt og sigtede på mit hoved for at skræmme mig væk, hver gang jeg kom ud af døren og når jeg kom hjem. Det lykkedes for dem. For søren, nogle aggressive fugle!

 

Jeg kan kun glæde mig til det næste skridt i eventyret. Finde et job, finde et sted at bo og bygge mig et liv down under, mate!

 

Tina.

 

Annonce