Smeltende hjerter og glædestårer

Smeltende hjerter og glædestårer

Akisuanerit Festivalens første dag bød på velkendte rytmer, folkekære stemmer og musik for alle hjerter.

 

Af Thora Monrad Hansen

 

Der er lagt op til den store fest fredag den 4.oktober i Katuaq. Den store musikscene er oplyst af blålige toner, der blinker i takt med stjernehimlen over Nuuk. Et blødt og let fingerspil stryger hen over en guitar og en sprød stemme, der er kendt for sine egne inderlige fortolkninger af tekster fylder hele Foyeren.

-Aajuna tikitara, inuilaaq attorneqarsimanngivikkami, synger et af de største multikunstnere i landet, Miké Thomsen.

Publikum samler sig foran ham og lytter til hans hyldest til den afdøde og folkekære musiker, Karl Sivertsen, og hans kærlighedssang “Sinnattoraangama takusarpagit”.

Arm i arm begynder folk at synge med. Det er det, der sker, når man lægger hjertet i musikken.

-Jeg er her kun for Ulf Fleischer, fortæller en glad ung pige ved siden af mig.

Annonce

På scenen står ikonet, Ulf Fleischer, med sit veloplagte Paarisa Band og synger “Pillagaq”, som stammer helt tilbage fra 1990-rne. Det er en sang, som han melodisk og tekstmæssigt nøje har gennemtænkt, simpelt og genialt, så den kan holde i generationer. Sangen handler om at miste en af sine kære og at man trods stor sorg, må huske på, at der er håb forude. Og selvom hans store stemme kan rumme hele Foyeren, måtte han overlade sangen til publikum, der har taget den til sig som et varigt minde i deres hjerter. De originale bandmedlemmer, Eigil Petersen og Jorsi Sørensen, blev som unge igen og de havde denne gang allieret sig med klavertalentet, Glenn Møller samt trommeslageren, Piitannguaq M. Lennert. Sidstnævnte var i følelsernes vold og sad med sine trommestikker i vejret, flagrende hår, lukkede øjne og sang med.

-Miki? Unnugu anissuit? Miki? Kusassalaarsimassuit? Skråler Zikazas karismatiske frontfigur, Siiva Fleischer.

Og på et splitsekund dansede og skrålede publikum straks med til sangen. Sangen stammer fra 1980-rne og alligevel kan den samle flere generationer.

-Jeg blev født efter udgivelsen af LP-en. Mine forældre elskede den og spillede den tit derhjemme, så jeg er vokset op med den, siger en hoppende sidemand til de glade toner.

Zikaza startede i sin tid i Århus, hvor unge grønlandske studerende sammen med deres venner stiftede bandet. De spillede til forskellige arrangementer og nåede også at udgive deres sange og musikdvd-er, som den dag i dag er elsket af mange. Efterhånden som tiden gik spredte medlemmerne sig til alle steder i Rigsfællesskabet og Siiva Fleischer flyttede til Nuuk. Han samlede et helt nyt band sammen, som oprindeligt var et helt andet band, Nuutit. De erfarne drenge spillede op til dans og det var lige før, at loftet blev blæst væk af de mange glade gæster.

-Jeg skal have det hele med og vil gerne kunne kigge tilbage og nyde det hele igen, når jeg vil. Jeg har været fan af ham i 25 år og endelig oplever jeg ham live, siger en dame i 40-rne med sit mobilkamera i vejret.

Aftenens hovednavn, Enok Poulsen med Band, har indtaget scenen. Han har en karakteristisk stemme og hans lette tekster om kærlighed får altid folk fra nær og fjern til at synge med. En høj mand står ved siden af mig og skråler med.

-Asasamma naveertarpaanga, synger han med sin smilende og dansende kone ved siden af sig.

Sangen beskriver et parforhold, hvor den ene bedre halvdel kan skælde ud på den anden i tide og utide. Og selvom det kan lyde lidt voldsomt, så er det faktisk kærligt ment. Musik er for alle hjerter og det var lige det, festivalens første dag bød på. Og med det in mente, kunne det glade publikum tage hjem, opløftet i hjertet og med masser af gode minder i bagagen.

Annonce